Hus og faciliteter

Agersø Naturcenter er indrettet i Agersø gamle folkeskole, og vi åbnede for de første gæster i 2015. Vores gæster er primært skoler/institutioner, foreninger og familiegrupper, men alle med interesse for Agersøs natur og kultur er meget velkomne.

Agersø Naturcenter er røgfrit – al rygning foregår udendørs!

Der må ikke medtages husdyr.

Et ophold på Agersø Naturcenter har fokus på natur- og kulturoplevelser samt socialt fællesskab. Bemærk at vilde fester ikke er tilladt!

Der er plads til overnatning for 30 personer i køjesenge. Naturcentret har ikke sengetøj, så medbring derfor sovepose eller dyne/lagen.

Naturcentret er tilsluttet fibernet med hastighed på 50/50, men internettet kan slukkes central, hvis I ønsker at gå off-line.

 

Rum og indretning

Herunder finder du vores oversigtplaner af stedet, informationer omkring rummene og andre relevante ting. 

Sport og cykling

Agersøhallen er nabo til Agersø Naturcenter. Agersøhallen er “en halv hal” med 1 badmintonbane samt badefaciliteter til damer og herrer.

Bål og have

Agersø Naturcenter har en ugenert gammel skolehave med æbletræer, bålplads og haveskur.